Badeværelses inspiration – Moderne ideer til et flot rum

Hvidt Badevaerelse

Et flot badeværelse er et af de vigtigste rum i hjemmet, og dette er der flere grunde til. Først og fremmest så kan et flot badeværelse, få dit hjem til at stige i værdi, da det hurtigt kan blive en dyr investering at renovere. Dernæst så er et badeværelse et rum, som bliver benyttet hver eneste dag, og det er derfor vigtigt at man føler sig godt tilpas i rummet samtidig med at det er designet flot.

I dette indlæg får du inspiration til, hvordan du kan indrette dit badeværelse, og stadig holde en balance imellem et skarpt designet baderum, uden at det føles for sterilt. Udfordringen ligger i at finde en mellemvej. Hvordan åbner du rummet for varme, imens det stadig skal se smart og moderne ud – vel og mærke uden at blive for kedeligt. Det er en svær opgave, men måske kan du finde inspiration i badeværelserne her i artiklen.

Brug monokromatiske farver

En af de nemmeste måder at skabe et moderne look i dit badeværelse er ved, at holde dig til monokromatiske farver. De klassiske farver skaber et flot og sofistikeret look, som aldrig går af mode.

Du behøver ikke at inkorporere alle tænkelige nuancer, men fokuser derimod blot i at vælge 2-3 farver, som går godt til hinanden. Hvis du har et meget hvidt badeværelse i forvejen, så ville det eksempelvis være perfekt at mixe det med nogle grå farver, for at skabe lidt mere ”liv” i rummet.

Brug naturmaterialer

Hvis monokromatiske farver ikke er nok, til at skabe en ny identitet til dit badeværelse, så kan du også gå skridtet videre. Du kan bruge naturmaterialer, såsom træ, sten eller metal. Vælg en af delene eller inkorporer flere af dem.

Disse tre materialer er de mest almindelige, men det kan sagtens være at du selv kan finde materialer, som passer endnu bedre til dit badeværelse. Et andet naturligt element som altid anbefales er lys. Prøv at lukke så meget naturligt lys ind i badeværelset som overhovedet muligt. Hvis du står overfor at skulle bygge badeværelset, så prøv så vidt muligt at skabe en udsigt i rummet.

Vælg møbler med ”rene linjer”

Moderne interiørdesign kom som en reaktion på de meget udsmykkede og næsten barokagtige stilart, som kom før den. I stedet for at have en masse detaljer og udsmykninger, bygger moderne interiør på rene linjer og skarpe kontraster.

Hvis vi ser lidt tid tilbage, så betød det at skulle udvælge møbler, at man skulle have noget at gøre med indretning eller bolig. I dag er det nemt at få inspiration fra blade og butikker. Den ”skandinaviske stil” er meget populær for tiden. Sørg derfor for at vælge simple møbler, når du skal ud og vælge nye til dit badeværelse.

Gør badeværelset ”rent” i stedet for rodet

”Less is more” dette udtryk er i den grad sandt, når det kommer til indretning af badeværelset. I stedet for at tænke at tænke på tom plads på noget, som absolut skal fyldes ud, så tænk på det som mulighed for at skabe en flot finish. Kernen som der er værd at huske her er, at de små ting kan gøre hele forskellen.

Når du designer dit badeværelse, så er det første skridt at fjerne alt unødvendig rod. Når rummet er clearet, kan du tilføje nogle praktiske møbler. Bare vær sikker på at hver enkelt element du har i rummet, har en æstetisk funktion. Placer omhyggeligt de forskellige indretningsting rundt i badeværelset, så du opnår en ”balanceret” indretning.

Brug tekstur til at skabe ”varme”

Siden der bliver brugt rigtig mange materialer i moderne design, som giver udtrykket af ”koldhed” kan det nogen gange, være nødvendigt at skabe noget varme til rummet. En af de nemmeste måder at gøre dette er ved, at tilføje noget tekstur til at bryde rummet.

Heldigvis er et badeværelse et sted, hvor du meget naturligt kan tilføje noget tekstur til rummet. Dette kunne eksempelvis være i form af en bademætte foran badekarret eller et badeforhæng til bruseren. Top eksempelvis også rummet af ved at hænge flotte badekæber, for at gøre det luksuriøst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Search