Leder du efter en fed oplevelse for dine børn? Der er mange sjove og underholdende oplevelser i Danmark, som bare venter på din familie. I denne artikel har vi fokus på 5 af Danmarks mest besøgte børneattraktioner, så du kan få nogle gode ideer til, hvor I kan tage hen i jeres næste ferie med turistbus.
Tivoli
Tivoli er uden tvivl et godt valg, hvis du skal afsted med dine børn. Det er nemlig et overflødighedshorn af oplevelser, lige fra vilde forlystelser til gode middage og store koncerter. Tivoli byder på noget som enhver smag, f.eks. Vertigo, der flyver med 100 km/t og blev kåret til Europas Bedste Forlystelse i 2014 eller Villa Vendetta, Danmarks største spøgelseshus med skuespillere. Derudover byder Tivoli også på et årligt musikprogram, f.eks. med Fredagsrock og SommerKlassisk og live musik hver eneste dag.
Bakken
På Bakken er hele familien garanteret fantastiske oplevelser fra morgen til aften. Her finder du hele 32 forlystelser, spilboder, hyggelige caféer, restauranter og gratis koncerter i løbet af sommersæsonen samt hyggelig høstfest og halloweenuhygge til efteråret og til jul et storslået julemarked med smukke lysinstallationer og mange julefrokostmuligheder. Derudover er Bakkens populære Pjerrot også klar hver dag foran sit lille grønne hus til stor begejstring for både børn og voksne.
Legoland
Legoland i Billund giver dig med garanti et sug i maven. Her kan du nemlig finde oplevelser til vands, til lands og i luften for børn i alle aldre. Du kan f.eks. hoppe ombord i Lego Canoe, hvor du kan opleve et hvirvlende vandfald for enden af vildmarksturen. Du kan også kaste dig ud fra ørneklippen 11 meter over jorden i susende fart forbi præriens vilde LEGO dyr i Flying Eagle. Du kan også komme på glatis med pingvinerne i Polar X-plorer. Hvis pulsen skal lidt ned, kan du udforske Legoland fra oven i Legotop eller opleve den store verden i miniformat bygget af mere end 20 millioner klodser i Miniland.
Djurs sommerland
I Djurs sommerland er der sjov for alle. Her finder du f.eks. 10 eventyrlige temalande, Danmarks bedste rutsjebaner, et kæmpestort vandland og over 60 forlystelser for hele familien. Det er godt nok lukket hen over vinteren, men åbner igen i slutningen af april, hvor du kan opleve Dinosaurland med hele 25 dinosaurer i fuld størrelser, 2 store og sjove forlystelser og en fossilfyldt legeplads for både små- og store dinojægere.
Lalandia
Lalandia er Skandinaviens største tropiske vandland. Her finder du en verden fuld af leg og sjov. Du kan f.eks. nyde det tropiske klima i den gigantiske Lalandia Aquadome med alle slags vandaktiviteter og sjov for både store og små. Du kan også få fart og spænding i Twister, Tornadoen og Octopus Racer vandrutsjebanerne og nyde badelivet, imens de mindste hygger dig med vandaktiviteter i børneområderne og aktivitetsbassinerne.